Læring forankret i virkeligheden

Som elev i Griskov10 vil du opleve et skoleår, hvor din hverdag er gennemsyret af de fire hjørnesten, som vores skole er bygget på; projektarbejde, familietænkning, medindflydelse og karrierelæring.

Et år hvor du kan du vælge imellem 5 linjer. Vi har Music-linjen, som er for dig, der er glad for musik og teater, Outdoor-linjen med fokus på naturen og et aktivt udeliv, ArtLab- linjen for dig, der kan lide at arbejde med kunst og kreativitet og Media-linjen, hvor der arbejdes med kommunikation i form af foto, podcast, kortfilm og sociale medier.

OM GRIBSKOV10

Velkommen til Gribskov10

Denne korte video giver dig et indblik i, hvad du kan forvente her i Gribskov10 - er du blevet nysgerrig, så tøv ikke med at kontakte os for at høre mere.

GS10 er nomineret til bedste podcast i kategorien 10 klasse!

Dommerpanelet fra DM i skolepodcast har lyttet til alle de fine podcasts og har fundet frem til nominerede og vindere.

GS10’s podcast “Fremtidens tiende klasse” er nomineret til prisen for bedste podcast i 10. klasse!

Vi kan endnu ikke sige, om vi har vundet, men det finder vi ud af den 14. marts på Lærfest i Bella Centeret. Her vil Mikkel Aslak fra Podcast i skolen kl. 10.00-10.30 begrunde valg af nominerede – og offentliggøre vinderne. Der vil være konfetti, diplomer og præmier til vinderne. Og der er selvfølgelig også trøstepræmier til de nominerede, som møder op, men ikke har vundet.

GS10 Media linjefag deltager naturligvis - og hvis du ønsker at følge med livestreames afgørelsen på Facebook via linket her: https://fb.me/e/487oRtTuW

Vi krydser alt hvad krydses kan!!!

Introtur til Høbjerhytten

Som et led i vores introperiode tager vi hvert år en enkel overnatning i nærmiljøet. I år gik turen til Høbjerghytten i Helsinge. Her stod dagen på masser af samarbejdsøvelser, råhygge i saunagus og isbad, lækker velforberedt “onepot” bålmad, fællessang og bålhytte. Hold nu op en fed tur.

OM UNDERVISNINGEN

Vi sætter de unge fri til at tage ansvar for egen læring

Gribskov10 hviler på 4 hjørnesten, der tilsammen danner det fundament, som gør de unge i stand til at tage ansvar for fællesskabet og for egen fremtid ved at hjælpe dem til at reflektere over egen læring og fremtidsmuligheder.

Projektskole

I Gribskov10 arbejder vi projektorienteret med udgangspunkt i verden uden for skolen – også kaldet scenariedidaktisk - i den største del af året.

Familie-
tænkning

Alle elever er delt i grupper på 8-10 elever og en lærer, som sammen udgør en ”familie”. I løbet af skoleåret vil familien sammen skulle løse både faglige, praktiske og trivselsmæssige opgaver – udover at have det sjovt og hygge sig sammen.

Medindflydelse

I Gribskov10 følger vi elevernes spor. Vi opretter bl.a. valgfag ud fra de interesser, som eleverne har og det er også eleverne, der er med til at forme projekterne og dagligdagen.

Karrierelæring

I Gribskov10 arbejder vi med karrierelæring. Det vil sige, at du kommer til at undersøge forskellige jobmuligheder og uddannelsesveje for at blive klogere på dig selv og omverdenen.

Udtalelser fra tidligere elever og forældre